Tom Jørgensen, kunstanmelder på Jyllands Posten, redaktør af Kunstavisen skriver:
Birgitte Fylkings malerier er altid inspireret af den fysiske virkelighed: af landskaber, bylandskaber,træer, marker, enge, husfacader og objekter som f.eks. flasker.
Det er imidlertid ikke den fotografiske lighed, der interesserer hende. Hun søger i stedet at vise processerne bag det sete: den evige vekselvirkning mellem struktur og energi, mellem geometrisk opbygning og strømmende farver. Og lyset, der binder det hele sammen.
Hendes komposition har noget mosaikagtigt over sig. Hun inddeler en større eller mindre del af fladen i geometriske felter og sætter dem op mod mere sammenhængende områder, der kan angive en horisontlinje eller en anden form for baggrund. Dybden i billedet er dog oftest næsten ikke eksisterende, fordi alt, forgrund som mellem- og baggrund, er malet med farvemodulerede penselstrøg, så man nærmest mødes af én massiv farvemasse. Noget, der giver en stærk fysisk fornemmelse til helheden.
Man kan også sige det på en anden måde. Birgitte Fylking søger efter måder, hvorpå hun kan vise, ikke flaskernes fysiske form, men selve lyset, der trænger gennem det transparente glas. Hun maler husfacader, så man fornemmer de forskellige overflader: pudset, den krakelerede maling, den ru beton, ja, selv mosset, lavet og algerne, der smyger sig ind mellem revner og sprækker. I landskaberne imiterer hun f.eks. det direkte sollys i et felt af strålende citrongult, mens skyggen iscenesættes med toner af orange og brændt sienna. Byhuse i solnedgangstimen farvesættes med dybe violette og bordeauxfarvede toner sat op mod højhusenes gråmelerede betonfacader.
Den stærke stoflighed, der er resultatet af mange lag af maling, er så gennemført, at det næsten er, som om man kan lugte og mærke billederne: duften af våd asfalt efter regn, den blomsteragtige fornemmelse af nyslået hø, af pløjede marker, af tjære på bolværket og snesjap på fortovet. Det er en sanselig totaloplevelse, Birgitte Fylking gerne vil vise os.
Hun gennemfører sin mission i en kombination af spontan og kraftfuld energi og en nøje vurdering af, hvornår det enkelte billede hænger sammen rent kompositorisk. Hvornår der opnås en balance mellem energi og struktur, så helheden bliver dynamisk på den gode måde. Rent koloristisk arbejder Birgitte Fylking på at finde den rette balance mellem mættede og umættede farver, ligesom hun på en ikke særlig bombastisk, men meget virkningsfuld måde, sørger for at sætte komplementærfarver op mod hinanden.
Resultatet er malerier med en underspillet, men ikke desto mindre meget markant fornemmelse for bevægelse, energi, og, ja, lidenskab og begejstring for den verden, vi lever i.